Sådan
bruger du accessories
Accessories er ikke at underkende for at opnå et spændende og
personligt udtryk. Hvad enten man bruger mange og voluminøse af slagsen eller
enkelt og nedtonet tilbehør, kan det gøre en stor forskel for
helhedsindtrykket.
Det essentielle er at bruge dem som bevidste detaljer eller som et bevidst fokuspunkt - bare
aldrig tilfældigt og uden at tænke over sammenhængen med resten. Du skal vide hvorfor du tager det store voluminøse og farvestrålende ur på, den
elegante tynde guldkæde eller de store prangende ørenringe, de røde handsker
eller det rå læderarmbånd - og hvad
det gør for dit udtryk - og det kan læres!
Inden jeg besøger mine kunder for at lave et garderobetjek, sender
jeg altid en mail med nogle spørgsmål, jeg beder dem svare på, for at kunne
pejle mig ind på hvad det er for en kvinde, jeg skal hjælpe. Ikke så få endda,
har det rigtig svært med at bruge accessories fordi de ofte føler sig for
pyntede og umage. De kan højst svinge sig op til at bruge et tørklæde og så
bliver det spekteret - og selv om
tørklæder er fine, bliver det hurtigt lidt ensformigt.
Mange andre elementer kan bruges som accessories og være aldeles
upyntede; f.eks. briller, ure, hatte, nøgle- og brillesnore, neglelak, badges,
brocher og læder-, stof- og porcelænssmykker. Når du udvider begrebet til ikke kun at omfatte de klassiske smykker,
bliver mulighederne multipliceret. Kunsten
er at få skabt et helt og gennemført udtryk og til dette er accessories
eminente. Brug dem blandt andet som kontrast til din øvrige tøjstil for at få
lidt ”kant”, til at få farveelementer ind i en klassiskfarvet garderobe
og/eller til at skabe en personlig stil, når dresscode er påkrævet.
3 måder at
bruge accessories på:
1. Få dit fodtøj til at hænge sammen med resten.
Et ordinært valg af hverdagstøj som f.eks. jeans og en T-shirt kan
opnå uanede højder med et par stiletter! - så langt så godt - og er det de røde
du hopper i, kan du få et helt færdigt og gennemført udtryk ved blot at smøre
lidt rødt på læberne eller neglene eller lade elastikken om hestehalen være
rød.
Er det de flade sandaler i naturfarvet læder, der er valget, kan
et læderarmbånd og/eller en flettet snor om armen være det, der samler
udtrykket og skaber kontrast til en, i øvrigt, klassisk stil.
2. Gør din
stil personlig
Hvis du har et job, der kræver en stram og konservativ dresscode,
kan det være udfordrende at udtrykke din personlighed stilmæssigt.
Miks gerne dyre og billige køb. Et
klassisk, stilrent ur får personlighed i kombination med f.eks. farverig,
flettet lædersnor - ligesom et stort og sporty ur får elegance i kombination
med en klassisk armlænke. Alt sammen ret let at bruge som et
overraskelsesmoment på armen under blazeren og/eller til de formelle bukser og
pæne sko.
3.
Få kant med briller
Både briller og solbriller, er suveræne til at skabe
attitude. Og dét, både når de sidder på næsen, i håret eller hænger om halsen i
en brillesnor.
Brug dem til at udtrykke din power ved hjælp af et
markant stel, din sofistikerede personlighed med et par tonede glas eller fjern
fokus fra rynker og giv samtidig liv til det grå hår med en markant brille i en
skrap farve. En brillesnor i rød kan
være det, der samler op på de pink sneakers, en rå brille være det, der skaber kontrast
til din klassiske stil og et par store mørke divabriller, det der giver det
korte hår en feminin vinkel.
Bestil garderobetjek hos Modler.dk

Ingen kommentarer:
Send en kommentar