25/05/2010

Modler Style Guide#6 - Klæd dig efter dine drømme.

Når jeg skal hjælpe mine kunder med at finde deres stil, spørger jeg altid indtil deres passion og interesser. Nogle er helt på bar bund og vil bare gerne have en mere spændende og personlig stil, andre er helt klar over hvordan de ville gerne vil se ud, men har svært ved at få det til at fungere i praksis.

Nogle elsker at pynte sig og synes, at det ville være vidunderligt, hvis de kunne gå med diadem til hverdag. Andre ville elske at turde klæde sig som Pippi Langstrømpe eller som en femme fatale - og alligevel ender man med at hoppe i vanedresset.

Det handler om at se på virkeligheden og lade den vilde drøm være inspiration til hverdagen.

Her får du 4 gode råd til at få inkoopereret din drømmestil i din hverdag og bryde vanen med at købe det du plejer.

1. Fasthold fokus.
Bliv klar over, hvordan du kunne tænke dig at se ud og hvad det vil give dig. Dermed bliver det lettere at fastholde billedet. Lav eventuelt en collage over dit drømmelook.

2. Brug accessories.
Tag udgangspunkt i dit drømmelook og kog de karakteristiske elementer fra stilen ned til et hverdagslook. Accessories er et godt sted at starte. Det er f.eks. meget lettere og mere praktisk at bruge et par glimtende ørenringe fremfor et diadem.

3. Skriv stilmål ned.
Skriv dine stilmål ned, f.eks. "Grease, strutskørter, lakbælter" og hæng dem op et synligt sted eller læg dem i din pung, så du altid ser dem, inden du svinger dankortet. Det kan hjælpe dig til overveje om du nu er tro mod det, du i virkeligheden ønsker.

4. Fantasér.
Konverser jævnligt med din indre Pippi, Kongelige Højhed eller filmstjerne og forestil dig hvad de ville tage på i din situation. Så ved du, at du ender med at vælge rigtigt.

Bestil garderobetjek hos Modler.dk

Ingen kommentarer: