31/03/10

Modler Style Guide #2- Tre gode råd til opbygning af basisgarderobe

Dette er det andet indlæg i Modler Style Guide, hvor jeg deler mine erfaringer fra mine kundebesøg som stylist via Modler.dk

Et af mine allervigtigste teser er, at basisgarderoben er fundamentet for at have en sammenhængende gardeobe. En basisgarderobe skal underbygge din grundstil og er den, der gør at du altid har tøj til alle situationer. Den skal bestå af nogle gode kvalitetsting, der altid er aktuelle - uanset tendenser - det er din grundstil - og alt kan kombineres.

Hvis du følger 3 grundregler, er du godt på vej:

1. Vælg klassiske farver
Opbyg basisgarderoben i en klassisk farvepalet som f.eks. sort, hvid, grå, army, offwhite, lavendel, brun, blå osv.
Alle farverne passer sammen og kan matches på kryds og tværs.

2. Tænk alsidigt
Sørg for at have forskellige farver overdele og underdele(stadig i den klassiske palet)og for at sko/tasker/strik kan noget forskelligt. F.eks kan du, i stedet for at have 7 blå jeans, der alle kan det samme, med fordel variere udvalget med et par grå og et par sorte.

3. Gå efter enkle modeller
Lad basisgarderoben være så skrabet for detaljer som muligt. Den vil dermed kunne fitte ind alle steder og ikke forstyrre med blonder, sjove knapper og lign.

Bestil garderobetjek hos Modler.dk

Ingen kommentarer: