23/07/2008

Udsalg betyder nye varer på vej.

Der er udsalg! Et vidne om at sommeren er på sit højeste og dog snart på retur. Butikkerne sælger ud af sommerens trends for at få plads til alt det nye skønne efterårstøjtøj, vi snart skal iklæde os.

Vemodigt, men samtidig superspændende og kan faktisk godt glæde mig til at skulle finde de skønneste sorte ankelstøvler i ruskind med en rund snude, der passer til hele efterårsgarderoben. (læs – især superperfekte til de tykke grå strømper og den lange hvide skjorte med det smukke tørklæde og helt vidunderlig til den fine nye sorte jakke med ¾ ærmer og A-facon og de rå blå jeans)

Heldigvis holder alle overdelene i A-facon stadig, så det er bare med at supplere med det det lækre, grove strik, der udover at holde os varme, også skaber den skønne kontrast til alle de fine, lette stoffer og som bliver efterårets hit. Læg især mærke til kabelstrik/patentstrik i grove garner. Supercool til tynde, feminine skjorter og kjoler...

Ingen kommentarer: